Min chef betaler ikke mit overarbejde — hvad gør jeg?

Mange chauffører leder efter den danske lov om overtidsbetaling. Den findes ikke. Danmark regulerer løn gennem aftaler mellem parterne, ikke gennem lovgivning — og det ændrer helt, hvor du skal starte.

1. Find din overenskomst først

Der er ingen lovbestemt mindsteløn og ingen lovbestemt overtidssats i Danmark. Satserne — tillæg for overarbejde, aften, nat, weekend og helligdage — står i den overenskomst, der dækker din arbejdsplads, eller i din individuelle ansættelseskontrakt, hvis ingen overenskomst gælder.

Første skridt er derfor ikke at regne, men at få fat i teksten: hvilken overenskomst er du omfattet af, og hvad står der om overarbejde? Er du medlem af en fagforening, kan den slå det op for dig med det samme.

2. Fem år — ikke tre

Krav, der bygger på en aftale om udførelse af arbejde i et ansættelsesforhold, forældes efter fem år — ikke efter den almindelige treårsfrist. Fristen løber fra det tidligste tidspunkt, hvor du kunne kræve beløbet betalt, altså fra forfaldsdatoen for den enkelte lønudbetaling.

Der gælder desuden en absolut frist på ti år fra forfaldstidspunktet. Fem år er langt i europæisk sammenhæng, men det betyder ikke, at du skal vente: jo ældre en måned er, jo sværere er den at rekonstruere.

3. Arbejdstiden har derimod faste grænser i loven

Selv om lønnen ikke er lovreguleret, er arbejdstiden det. Efter loven om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer beregnet over en periode på fire måneder, og der må højst arbejdes 60 timer i en enkelt uge.

Udføres der natarbejde, må den daglige arbejdstid ikke overstige ti timer inden for en 24-timers periode. Arbejdstid er den tid, hvor du står til rådighed for arbejdsgiveren og udfører dine opgaver — ikke kun selve kørslen.

4. Arbejdsgiveren skal registrere din arbejdstid — og udlevere en kopi

Registreringen er ikke frivillig. Arbejdsgiveren er ansvarlig for at registrere mobile lønmodtageres arbejdstid, registrene skal opbevares i mindst ét år efter udløbet af den periode, de dækker, og arbejdsgiveren skal efter anmodning udlevere lønmodtageren en kopi af registreringen af de præsterede timer (artikel 9 i direktiv 2002/15/EF, som loven om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren gennemfører i dansk ret).

Bed skriftligt om den kopi for netop de måneder, I er uenige om. Så står du med to sæt tal, der kan holdes op mod hinanden: arbejdsgiverens egen registrering og dit førerkort. Er de enige, men lønsedlen ikke — så er forskellen synlig uden diskussion.

Kontrolperioderne er også værd at kende: ved virksomhedskontrol dækker kontrollen af køre- og hviletid og arbejdstid to måneder, mens vejkontrol omfatter kontroldagen og de forudgående 56 dage (bekendtgørelsen om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport og kontrol med arbejdstid, gældende fra 1. januar 2025). Det siger noget om, hvor langt myndigheden selv går tilbage — ikke hvor langt dit krav rækker. Dit krav forælder først efter fem år.

5. Gør kravet op, måned for måned

Sammenhold dit førerkort med din lønseddel. Førerkortet registrerer minut for minut, hvornår du begyndte og sluttede — kørsel, andet arbejde, rådighedstid. Læsning, aflæsning, ventetid ved rampen og kontroller tæller med som arbejdstid.

Marker hvilke timer der lå om aftenen, om natten, i weekenden eller på helligdage: det er dér, tillæggene i overenskomsten er forskellige. Resultatet skal være et beløb per måned, ikke et skøn.

6. Gå til din fagforening — ikke til en myndighed

Her adskiller Danmark sig igen. Der findes ingen myndighed, der inddriver løn for dig. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet, og Færdselsstyrelsen kontrollerer køre-, hvile- og arbejdstid — men ingen af dem afgør et lønkrav.

Er du dækket af en overenskomst, køres sagen fagretligt: din fagforening rejser kravet over for arbejdsgiveren, og bliver parterne ikke enige, kan sagen ende i det fagretlige system. Er du ikke omfattet af en overenskomst, er det din kontrakt, der gælder, og sagen føres ved de almindelige domstole.

Uanset vejen: send først et sagligt, skriftligt krav til arbejdsgiveren med måneder, timer og beløb, og gem en kopi. Mange sager slutter dér.

7. „Hvad risikerer jeg over for chefen?”

At kræve sin løn er en ret, og du kan gøre det, mens du bliver i jobbet. Hold dig til fakta, skriv tingene ned, brug tal frem for bebrejdelser — det er dét, der gør en sag stærk. Din fagforening kan føre den for dig.

Retsgrundlag

Links fører direkte til lovteksten og til de myndigheder, der fører tilsyn med arbejdstiden.

• Forældelsesloven — LBK nr. 1238 af 9. november 2015

  Femårsfristen for krav i ansættelsesforhold · Retsinformation · da

• Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren — lov nr. 395 af 1. juni 2005

  48 timer i gennemsnit, højst 60 timer, ti timer ved natarbejde · Retsinformation · da

• Færdselsstyrelsen

  Kontrol af køre-, hvile- og arbejdstid · da

• Arbejdstilsynet

  Arbejdsmiljø — afgør ikke lønkrav · da

• 3F — fagforening for transportområdet

  Overenskomster og fagretlig behandling af lønkrav · da

Generel information, opdateret august 2026 — ikke juridisk rådgivning. Afgørende er din ansættelseskontrakt og den overenskomst, du er omfattet af. Er du i tvivl: din fagforening eller en advokat med arbejdsret som speciale.